Pris og tilskud
Hvad koster en plads i Villa Evigglad?
En plads I Villa Evigglad Privat Pasningsordning koster pr. 1. januar 2025 kr. 11.500 kr. 12 måneder om året. Dertil yder Hillerød kommune et tilskud til forældrene på 7.769,53 kr.
Man kan sagtens vælge en pasningsordning udenfor sin hjemkommune, så bor I i fx. Fredensborg Kommune, Gribsskov Kommune, Frederikssund Kommune. Altså uanset hvilken kommune i bor, send os da gerne en henvendelse, hvis vores skønne pasningsordning har vakt jeres interesse.
Prisen hos os inkluderer barnevogn/sengetøj/sele - alt det stiller vi til rådighed og derudover sørger vi for bleer og en sund og varieret kost.
Til sammenligning koster en kommunal dagplejeplads i Hillerød Kommune 3914 kr. (du skal selv medbringe bleer og barnevogn og tilbehør til denne) og en kommunal vuggestueplads koster 4527 kr. (du skal selv medbringe bleer).
Hvad er forskellen på privat pasningsordning og kommunal dagpleje?
Vores private pasningsordning er godkendt under Dagtilbudslovens § 78 af Hillerød Kommunes dagplejekontor.
Kommunen godkender ordningen, og det gør de efter alle kunstens regler, indhenter straffeattester/børneattester, godkender hus/have/sikkerhed både inde og ude og de bedømmer vores personlige egenskaber i forhold til at varetage en kærlig og kompetent pasning af små børn, vi er private børnepassere.
Tilsynet med ordningen føres af dagplejekontorets pædagoger cirka 4 gange om året både anmeldt og uanmeldt og her ser tilsynspædagogen på sikkerheden generelt og de enkelte børns trivsel og udvikling.
I bund og grund udfører vi private børnepassere det samme arbejde som de kommunale dagplejere og de private dagplejere; nemlig omsorgsfuld pasning af små børn i alderen 24 uger - 3 år. Men der er ER forskel på os; en "privat dagplejer" er fx godkendt under Dagtilbudslovens § 21 stk 3 og her forståes at kommunalbestyrelsen kan godkende at barnet passes i sit private hjem af en privat leverandør og under denne ordning kan ikke tilbydes alternativ pasning i den private leverandørs fravær/ved sygdom.
En kommunal dagplejer er godkendt til at passe op til 5 børn under 3 år i sit eget hjem og her tilbydes alternativ pasning under dagplejerens fravær/sygdom hos en af den kommunale dagplejers kollegaer.
I vores private pasningsordning er vi godkendt under § 78 i Dagtilbudsloven og vi kan ikke tilbyde alternativ pasning i vores fravær/sygdom og vores erfaring er, at mange af de forældre, der vælger privat pasningsordning ser det som et plus, da de ikke ønsker at udsætte deres barn for pasning i uvante rammer hos en pasningsperson der ikke er barnets daglige trygge favn.